16. oktober 2011

Har modtaget følgende melding fra ”Blue Sky”

Har modtaget følgende melding fra ”Blue Sky”
Fangede rigtig mange flotte rødspætter på fredagens fisketur. Startede ud fra Årøsund i det fineste solskin, efter ca. 5 min fremme ved den første fiskeplads og agnen havde knap nok nået bunden før der var bid. Sådan fortsatte det næsten hele dagen med rigtig mange fine fisk, specielt rødspætter - primært fanget på perlemors forfang og en fladfiskespoon som lod, med en lille tjavs der blev båret oppe af spin glow. Dagen forinden havde jeg i et ligeså skønt vejr været ved Mandø Ebbevej, hvor jeg gravede efter det sorte ”guld” fra Vadehavet og fik ca. 120 flotte sandorm på 1 ½ time.
Så er det jo man siger til sig selv, har vi det ikke godt ?
Ikke mindst når man sidder, i egen båd med en god blød spindestang, hvor hjulet er påspolet en tynd spunden line, så man kan følge alle sandbundens ujævnheder. Ja, en helt ubeskrivelig oplevelse, men I kender det jo selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar