16. juni 2011

Nattur gav pote

Så lykkedes det endelig i fjorden. 2 fine ørreder på 50 cm og 2 mindre.
Alle taget på intermediate flåd og cigar-fluen.
Jeg havde en enkelt stor ørred på i et par minutter, men den stak af med det hele. Herlig nat med ingen vind og masser af hygge.

14. juni 2011

HADERSLEV CUP 2012 - åbnet for tilmelding

Lørdag d. 28 April 2012
Datoen er sat og derfor er tilmeldingen allerede åben og den første er tilmeldt.

5. juni 2011

Kombitur - det dur !

Tog afsted ved 20.00 tiden og gik nord imod Hejlsminde. Der var mange horn og en del lodninger. Meget varieret i dybden, virkelig spændende. Jeg ved fra mine wadersdage, at der er meget store træk fra Kolding over Avnsvig og ind i Haderslev fjord. Det er bare noget uhyggeligt vand derinde på 3-4 meter. Mange store sten. PAS PÅ. Så jeg satser på de er at finde på 5 - 12 meter.
Lagde mig så for anker på en af muslingebankerne i fjorden og sikken en fed nat. Da mørket faldt på var der aktion. Fra ca. 21.30 til 01.00 var der bunker af hornfisk og imellem nogle meget store blanke. Tro mig, det var meget store fisk. Men man skal altså lige have styr på det med netning og mørke og ankertov. 2 undermålere og 3 meget store fisk, hvor de 2 store smides ved nettet og den sidste går amok i ankertov. Jeg så en masse snask i vandet og gad faktisk ikke fiske, men ved en enkeltkrog undgik jeg det næsten helt.
Så var der ro fra ca. 02.00 til 03.30 og jeg tog ud imod Råde hoved. Det gav dog ikke noget udover hornfisk.
Så næste tur bliver trolling imod Brandsø - kastefiske i fjorden - trolle ved ?? og lige snuppe et par af disse så kendte flade ved Årøsund :)