29. august 2011

Ny forening og rampenyt i Haderslev

Så er det ved at være ørredtid for fjorden. Jeg skal inden længe mødes med Havnemesteren fra Årøsund, for at tale om mulighederne ved rampen ved Møllestrømmen. Det kunne være rart med lidt afskærmning imod betonsiderne og et par pæle til at fortøjre ved, når man sætter i-op.

I oktober skal jeg mødes med foreningen i Årøsund for at tale om, vi kan oprette en forening for bådfiskere.
Enten via dem eller som selvstændig forening under dem.
Følg med på:

27. august 2011

Mange ørreder ved Årøsund - glæder mig til efteråret.



Var i vandet et par timer. Nul vind og regn. Først med kobber silden, men ingen ville hugge. Der var igen små og store fisk i vandet. De gik over det hele i dag. Satte så min wobler på og hug med det samme. Fik flere tilbud, men ingen af de store. Fik 4 under målet. Fjorden er stadig farvet, men jeg tror fiskeriet bliver vildt dette efterår. Satser på at jollen snart er bygget helt færdig. Så er det med at finde en motor på 4-6 hk og så ud i fjorden og fange fisk.


15. august 2011

Pålandsvind - ålegræs og mange fisk

Først undskylder jeg manglende billeder. Der var i weekenden pålandsvind og jeg har det nu bedst med lidt vind efter ørred. Fandt en for mig ny plads ved Årøsund og hold da op. 2 mand fik tilsammen 17 ørreder over to dage. Endda midt på dagen. En enkelt på 45(mega tyk) blev til mad. Jeg tror der blev mistet 3 meget pæne fisk.
Jeg havde den der øv bøv tur. Langt inde ( jeg kastede efter et lille hul ) på langs med kysten og bang. Efter 15 minutter kom den tæt på, men sætter sig selvfølgelig i et eller andet.Efter et sats kommer mit Mørra Sild kobber flyvende uden fisk. Men sikken et par dage. Jeg tror det rigtigt sker nu og så indtil næste isvinter. Glæder mig til at søsætte min lille fjordjolle og få købt en lille motor.

30. juli 2011

Morgentur med Lupido og dyrlægen.

Vi startede kl. 05.00 med at mødes med Bent fra Team Lupido. Han må have fiskefeber, han var klar fra kl. 04.00 Vi ville forsøge blanke ved Halk. Det blev til en del horn og Bent missede en rigtig fin ørred ved netkanten. Øv.
Det var tid til flade og efter noget søgen fandt vi dem på 20 meter vand. Alle 3 fik friske fisk med hjem til aftensmaden. Vi fandt et vrag ud for bankel sø og en kurve jeg ikke har set før. Sikkert en af de gamle områder hvor de har suget sand til Dubai. Og her var der mange flade i alle størrelser. Det skal snart prøves igen og gad vide om ikke vraget kan kaste en torsk af sig.

11. juli 2011

50% - 50% tur i nat

En skøn aften ved fjorden. Efter små 10 minutter sad en ca 45cm ørred. Den fik friheden igen. Så nu var man klar. Lige inden denne skønne himmel kom Kenneth fra Total-Tjek.dk forbi og sludrede lidt. Hyggeligt.
Så begyndte fiskene at vise sig og jeg kastede og kastede. Med pattegrisen og cigaren og tangloppen. INTET. Så på med rejer. Et enkelt udløb og slut. Hvad sker der så, fra kl. 23.30 til 02.30 svømmer 2 marsvin rundt og fisker. Tak for det og godnat. Da jeg vågner ca 04.00 er det totalt tåget. Kan intet se, så turen efter kystørred og makrel ryger sig en tur. Kl. 06.00 ringer klokken og jeg sniger mig ud på bæltet. Finder en af positionerne til flade og BANG. Kl. 07.30 stopper jeg - 15 flade,alle i flotte størrelser:


Lærepenge: Aldrig fiske i fjorden om sommeren efter vestenvind-vandet er totalt mørkt. Men der er godt efter en periode med østenvind.
Kom ud på vandet - der er stadig mange flotte flade også pighvar. Og så er der en del makrel lige nu.

2. juli 2011

KÆMP FOR DET


DETTE ER JO KRIMINALITET, NÅR DET ER VÆRST.

Folk i verden sulter - fiskebestanden går enormt tilbage,
men i EU spiser de flødekager efter desserten.

1. juli 2011

De første 2 både til Haderslev Cup 2012

Så er der 2 tilmeldte indtil videre.

Haderslev Cup 2012
28 april
Årøsund havn
150,- pr. båd
Info findes på:

Stævnet er for alle

16. juni 2011

Nattur gav pote

Så lykkedes det endelig i fjorden. 2 fine ørreder på 50 cm og 2 mindre.
Alle taget på intermediate flåd og cigar-fluen.
Jeg havde en enkelt stor ørred på i et par minutter, men den stak af med det hele. Herlig nat med ingen vind og masser af hygge.