16. juni 2011

Nattur gav pote

Så lykkedes det endelig i fjorden. 2 fine ørreder på 50 cm og 2 mindre.
Alle taget på intermediate flåd og cigar-fluen.
Jeg havde en enkelt stor ørred på i et par minutter, men den stak af med det hele. Herlig nat med ingen vind og masser af hygge.

14. juni 2011

HADERSLEV CUP 2012 - åbnet for tilmelding

Lørdag d. 28 April 2012
Datoen er sat og derfor er tilmeldingen allerede åben og den første er tilmeldt.

5. juni 2011

Kombitur - det dur !

Tog afsted ved 20.00 tiden og gik nord imod Hejlsminde. Der var mange horn og en del lodninger. Meget varieret i dybden, virkelig spændende. Jeg ved fra mine wadersdage, at der er meget store træk fra Kolding over Avnsvig og ind i Haderslev fjord. Det er bare noget uhyggeligt vand derinde på 3-4 meter. Mange store sten. PAS PÅ. Så jeg satser på de er at finde på 5 - 12 meter.
Lagde mig så for anker på en af muslingebankerne i fjorden og sikken en fed nat. Da mørket faldt på var der aktion. Fra ca. 21.30 til 01.00 var der bunker af hornfisk og imellem nogle meget store blanke. Tro mig, det var meget store fisk. Men man skal altså lige have styr på det med netning og mørke og ankertov. 2 undermålere og 3 meget store fisk, hvor de 2 store smides ved nettet og den sidste går amok i ankertov. Jeg så en masse snask i vandet og gad faktisk ikke fiske, men ved en enkeltkrog undgik jeg det næsten helt.
Så var der ro fra ca. 02.00 til 03.30 og jeg tog ud imod Råde hoved. Det gav dog ikke noget udover hornfisk.
Så næste tur bliver trolling imod Brandsø - kastefiske i fjorden - trolle ved ?? og lige snuppe et par af disse så kendte flade ved Årøsund :)


20. maj 2011

Flade tid i Årøsund

Min datter og hendes veninde var med på vandet. Disse 2 store var blot nogle af de store vi fangede.
Vi tog 20 med hjem og de havde næsten alle samme størrelse. Det underlige ved det i dag var, at vi fangede dem på 6 meter vand. Vi fanger dem normalt på 8-20 meter. Men det var nu fint nok :)

9. maj 2011

Første tilmelding til Haderslev Cup 2012

Sådan, så er første tilmelding til Haderslev Cup 2012 kommet.

Og det er ingen ringere en den båd som ligeledes var først i 2011:
Henrik Christensen
Kjellerup

Det er som sidste år, at er man tilmeldt/betalt inden 1 MARTS deltager man i ekstra lodtrækning. Vi skal jo holde traditioner ved lige. Sidste tilmelding er også 06.45 på stævnedagen.

22. april 2011

Fuld pot - på sidste dag

Det var heldigt, at vi fik de sidste to dage med langsomt fiskeri. Hele ugen skulle man sejle omkring 1.9 - 2.1 knob og balancere i 0 til 80 fod. Der er mange laks og store laks.

21. april 2011

Laks på 14.4 kilo - Ny PR

Hold da op hvor er den flot. 108 cm og 14,4 kilo. Først på ugen blev ny PR 7 kilo og i dag blev den fordoblet. Huggede på lille ske 100 fod ude i 10 fods dybde på riggeren.
Jeg sad og kiggede lige idet den bider og laver en stor bølge og derefter står halen i overfladen. Smask og ud i 300 fod udløb. Fantastisk, så blev turen reddet. Vi fik yderligere en på 3,5 og 6 kilo og havde kontakt med 5 yderligere.

19. april 2011

Bakkerne

En lille laks på 3 kilo bed efter 10 minutter. Desværre fik vi ikke mere.
Det blæste meget, men de næste t dage er det godt vejr. Så skal vi dælme i gang. Vi har 3 dage tilbage.

17. april 2011

Laks - hurra

Så lykkedes det endelig. En ny pr. på 7 kilo og Preben fik en på 4 kilo. Så er vi kommet i gang med 3 laks og i morgen tror vi på en ny taktik.

16. april 2011

Bornholm

Så er vi på Bornholm.
De færste 2 dage er der taget rigtig mange laks og vi har fået 1.
Nu har vi vist fundet en af de fejl vi laver og håber vi kan få nogle flere lørdag.